Pia Juul

Pia Juul

Kongen af Castilien
var forelsket i jomfru Maria
Og jeg er også
vild med en drøm
De oplyste ruder det røde loft
jeg så fra mørket
gjorde mig gal
Jeg hylede som en hund
jeg fløjtede som en gadedreng
Og der gik måbende
folk forbi
imens jeg stampede
hen over pladsen
Jeg kommer gående hen
langs muren
forsigtigt på stenene i mørket
næsten blind
Jeg kommer til at gå den vej
Tilsagt
Jeg blir råbt an, hvem der?
Og det kan jeg ikke fortælle

Fra "En død mands nys"

vi vælger heste. jeg tar først og
far får bedst. i skoven skal vi
møde min elskede ved træet.

galoppen på vejen slår. jeg vil være
fe og prinsesse før målet. men stenen
lyser os i møde. snart er alt for
sent.

med alle urterne ved bæltet.
foroverbøjet. spændt. min far er
tryg. han kender mine drikke. tror
jeg smed skarntyden væk.
af den er der mest.

da den sorte løber løbsk er
jeg rede. håret løsnes. usynlige
hænder travle. tømmen
skærer min hånd. vild vinter.
se min ånde så fin og mægtig i
skyer. prustet fra dyrene.

da de stopper er vi igennem.
der sidder mor og syr
på mit røde brudelagen.
kloge mor. vi blinker.

Mer

Der er 8 dage igen, nu igen,
der har været dage tilbage før.
Der har været år der gik og kom
og det var som om man befandt sig
i asken og ilden på én gang med
hovedet drejet af led for at se både
frem og tilbage. Der er øjeblikke
at standse op ved, som var, som er

og som bliver og som ikke kan drømmes,
ikke kan huskes og end ikke leves,
hov, dér var det, nu er det forbi, sådan,
det er sådan det er. Tiden er gået,
tiden er udløbet, slut, sig ikke mere,
læn dig tilbage, så kommer der mere,
nu kommer der sandelig mere, et øjeblik til,
hvor fantastisk, hen over nytåret kommer de

vrimlende, øjeblikke i alle størrelser, år og dage,
minutter og nanosekunder, duk dig blot,
ret dig dog hellere op, - gør som du vil,
de kommer farende, myldrende, vrimlende,
væltende uden du rører en finger, du sidder
kun dér, du sidder der bare, sæt du dig
endelig godt til rette, for der kommer mer.

Af Pia Juul, Politiken Fredag 24-12-1999
Digtet er sandsynligvis skrevet på opfordring fra Politiken og i anledning af årtusinde skiftet.

Min farfars hus hed "Kit"
Naboen hed Lillelund
Hans hus hed "Weekendhytten"
Tågen hed gus
Bag klitterne lå æ haw
Købmanden ved dette hav
hed Haumann
Vi drømte om
at hans kones navn var Agnete
Måske hed hun Ruth
Mit eget navn var latin og løgn
men det vidste jeg ikke endnu

Fra "Sagde jeg, siger jeg", 1999