JENS OLSENS FØRSTE UR Af J. P. NIELSEN
I slutningen af året lykkedes det Urmuseet at erhverve et ualmindelig interessant ur.
Det drejer sig om intet mindre end det første ur, der blev bygget af skaberen af Verdensuret på Københavns Rådhus, Jens Olsen; han byggede det i 1903 til sin barndomsven, nu afdøde direktør for Zoologisk Have i København, Th. Alving.
Uret fremtræder som et standur, 2,33 m højt, i en massiv egetræskasse, som Alving selv har tegnet. Det er så heldigt, at vi har en beskrivelse af urets opbygning og virkemåde, som er skrevet af urmager Otto Mortensen, manden som efter Jens Olsens død byggede verdensuret færdigt. Han har haft museets nyerhvervelse til rensning i året 1951 på værkstedet på Teknologisk Institut i København, hvor verdensuret blev bygget, og han sendte i den anledning familien Alving følgende skrivelse:
Jens Olsen i sit værksted.
»Beskrivelse af Jens Olsens første ur, udført år 1903 til direktør Alving.
Uret er udført med en skive, der er opdelt i to gange tolv delinger; dette er sikkert gjort for at uret kunne vise tiden for solopgang og for solnedgang.
Skiven er nemlig forsynet med et par visere, hvoraf den ene viser solopgang, og den anden viser solnedgang.
Desuden vises dato og måned samt månefaser. Jens Olsen har i dette sit første ur tydeligt vist sit geni, når det gjaldt enkle konstruktioner.
Dato og måned vises ved hjælp af en talkrans, der bevæger sig en gang rundt i et år (365,25 soldøgn).
På denne talkrans har jens Olsen anbragt en krumtap, hvorfra der er stilbare løftestænger ned til visere for solopgang og solnedgang.
Dette at dagene ikke tiltager eller aftager lige meget pr. døgn, vil uret, på grund af krumtappen, vise meget nær det rigtige, idet dennes periferihastighed i forhold til viserne, der bliver løftede, er forskellig.
Dette har jens Olsen nemt udnyttet i sin konstruktion, således at der kun bliver en meget ringe fejl; den vil ikke kunne aflæses.
Selve urets gang- og slagværk er sikkert påvirket af engelske standure, men er dog på ingen måde en efterligning af disse.
Jens Olsen har også forsynet uret med en gang (Graham), der betinger et godt gangresultat«.
Såvidt Otto Mortensen. Der er mærkeligt nok Brocots gang i uret.
I sin bog » Jens Olsens Ur« (Kbh. 1957) skriver Otto Mortensen på side 11: »Det første store, selvstændige arbejde, som jens Olsen lavede, var et standur til hans barndomsven, senere direktør for Zoologisk Have i København, Thomas Alving. Dette ur skulle have ret mange funktioner, og det tog da også jens Olsen ca. 2 års »fritidsarbejde« at fremstille det.
Han forlangte - og fik -200 kr. for det! jens Olsen var ikke og blev aldrig forretningsmand. Penge interesserede ham ikke. I dette tilfælde antager man dog, at jens Olsen har betragtet Alvings ur som et forarbejde - en prøven kræfter med problemerne. Han har i alt fald selv sagt, at dette ur ligesom lukkede døren op til det, som senere skulle ske. «
Foruden ovennævnte ur er Museet i besiddelse af et lommeur, som samtidig viser klokkeslæt efter middelsoltid og stjernetid. Det er konstrueret af Jens Olsen og professor S. S. Strömgren. De fik patent på det, men solgte patentet til en urfabrik i Schweiz, hvorfra uret stammer.
Særtryk fra købstadsmuseet,
årsbog 1975
